Mest Manga

"They let me milk a minotaur!!" - Laios

Om Delicious in Dungeon

Genre: Fantasy · Komedie · Forfatter: Ryoko Kui

Delicious in Dungeon er fantasy, som du aldrig har set det før. Et eventyr, hvor heltene ikke bare kæmper for livet, men også for aftensmaden.

Da eventyreren Laios og hans gruppe mister et medlem under et drageangreb dybt i en underjordisk labyrint, beslutter de sig for at vende tilbage for at redde hende, uden tid til at hente forsyninger. For at overleve må de tænke kreativt og begynde at lave mad af monstrene, de møder på vejen.

Snart bliver hvert måltid et nyt eventyr fuld af magiske væsner, sære opskrifter og venskaber, der vokser undervejs. For bag alt det sjove og skæve gemmer sig en historie om mod, samarbejde og at finde glæde i selv de mest umulige situationer.

Delicious in Dungeon er en aldeles original manga, der blander fantasy, madlavning og humor. En perfekt serie for dig, der elsker eventyr og en god portion fantasi.

Egnet til læsere fra 12 år og op. Serien forener fantasy, eventyr og humor.

0
0
0
0

dage

0
0
0
0

Timer

0
0
0
0

Referater

0
0
00
00

Sekunder

Et eventyr, der smager af alt fra fare til fællesskab. Med lidt krydderi af galskab.

Er Delicious in Dungeon afsluttet eller stadig i gang?

Serien blev afsluttet med bind 14.

Hvilken genre er serien?

Delicious in Dungeon er en kreativ fantasy‐manga hvor en gruppe eventyrere risikerer livet i en kæmpe dungeon - og beslutter at overleve ved at spise monstrene de møder. Serien blander monsterkamp og masser af mad med humor, venskab og opfindsomhed.

Hvilken aldersgruppe passer serien til?

Egnet til læsere fra cirka 12 år og opefter. Den passer til dig, der er til fantasy med kant og humor.

Minder Delicious in Dungeon om andre mangaer?

Hvis du kan lide serier med humor, skøre idéer og et hold karakterer, der altid finder en uventet løsning, vil Delicious in Dungeon ramme plet. Den deler sin fjollede energi og varme med Dandadan og Undead Unluck, hvor det absurde ofte bliver en del af charmen. Forskellen er bare, at Delicious in Dungeon serverer det hele med mad, monstre og eventyr, og det gør den til helt sin egen.

Hvad har skaberen arbejdet på tidligere?

Serien er skrevet og tegnet af Ryōko Kui. Før Delicious in Dungeon lavede hun forskellige kortere projekter og illustrationer, men denne serie blev hendes store gennembrud.

Mest Manga