One-Punch Man er stadig i gang og udkommer fortsat med nye kapitler.
Manga
Om One-Punch Man
Genre: Action · Komedie · Superhelte · Forfatter: ONE · Tegninger: Yusuke Murata
Saitama er efter tre års målrettet træning er han blevet så stærk, at han kan besejre enhver modstander med ét eneste slag. Problemet er bare, at det har fjernet al spænding fra hans liv. Når hver kamp slutter, før den overhovedet er begyndt, er det svært at føle sig som en rigtig helt.
Sammen med sin dedikerede lærling Genos møder Saitama en verden fyldt med monstre, helteorganisationer og kaotiske kampe. Men mens andre kæmper for at blive stærkere, leder Saitama bare efter én ting: en modstander, der kan få hans puls op igen.
One-Punch Man er en actionkomedie med et glimt i øjet, der vender superheltegenren på hovedet. Med spektakulære kampe og tør humor balancerer serien mellem det absurde og det episke, hvor verdens stærkeste helt kæmper med noget så simpelt som kedsomhed.
Egnet til læsere fra ca. 13 år og op. Serien passer godt til dig, der kan lide action og humor og superheltesatire.
Mere om One-Punch Man
Er One-Punch Man afsluttet eller stadig i gang?
Hvilken genre er serien?
One-Punch Man er en actionkomedie med superhelte. Serien følger Saitama, der kan besejre enhver modstander med ét slag, og handler om styrke, kedsomhed og meningen med at være helt.
Hvilken aldersgruppe passer serien til?
Egnet til læsere fra cirka 13 år og op. Serien kombinerer action og humor, men rummer også vold og intense kampscener.
Minder One-Punch Man om andre mangaer?
Hvis du kan lide action med humor, er One-Punch Man et godt valg. Den deler sit superheltetema med My Hero Academia og sin vilde energi og absurde humor med Dandadan. Serien skiller sig ud ved at vende hele idéen om en helt på hovedet.
Hvad har skaberne ellers arbejdet på?
Serien er skabt af forfatteren ONE og tegnet af Yusuke Murata, som begge er store navne i branchen:
ONE står også bag den populære serie Mob Psycho 100 og er aktuel med den nye serie Versus, som blander klassisk fantasy med vild science fiction i en kamp for overlevelse.
Yusuke Murata blev oprindeligt kendt for den episke amerikansk fodbold-manga Eyeshield 21. Han er i dag anerkendt som en af verdens absolut dygtigste tegnere, hvilket man tydeligt ser i de detaljerede kampscener i One-Punch Man.
Anbefalinger til One-Punch Man-læseren
- Valg af et valg resulterer i en helsideopdatering.
- Åbner i et nyt vindue.