Refusionspolitik
30 dages returret (samlet returperiode)
Hos Mest Manga tilbyder vi 30 dages returret i alt. De første 14 dage er den lovpligtige fortrydelsesret, og de efterfølgende 16 dage er vores egen frivillige returret, som vi tilbyder som en ekstra service.
14 dages fortrydelsesret (lovpligtig)
Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din ordre.
Hvis du har bestilt flere varer i samme ordre, og de leveres ad flere omgange, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Hvis fristen udløber på en weekend eller helligdag, forlænges fristen til den førstkommende hverdag.
Du kan gøre brug af fortrydelsesretten digitalt via siden Fortryd aftale på mestmanga.dk. Her kan du anmode om annullering, hvis ordren endnu ikke er afsendt, eller anmode om returnering, hvis ordren er afsendt eller leveret.
Du kan også skrive til os på info@mestmanga.dk.
Du må gerne håndtere varen for at fastslå dens art og egenskaber. En mangabog behøver man ikke at bladre igennem for at vurdere, og derfor bør den returneres i samme stand, som da du modtog den.
Hvis varen er blevet håndteret ud over dette og har brugsspor, f.eks. hvis forsiden eller bagsiden løfter sig, når bogen ligger fladt, eller har skader, knækkede hjørner eller andre tegn på slid, kan der ske en værdiforringelse, som vi fratrækker i refunderingen.
Frivillig returret (dag 15–30)
Efter de første 14 dage tilbyder vi yderligere 16 dages returret som en ekstra service. Denne del af returretten gælder kun, hvis varen returneres ubrugt, uden skader og i samme stand som ved modtagelsen.
Da bøger skal kunne sælges videre til en anden manga-læser, der forventer en bog i tip-top stand, er det vigtigt, at bogen returneres i samme stand som ny. Altså uden mærker, rifter, knækkede hjørner, foldede sider eller andre brugsspor.
Sådan returnerer du
Brug siden Fortryd aftale på mestmanga.dk eller skriv til os på info@mestmanga.dk, før du sender noget retur.
Når vi har modtaget din anmodning, gennemgår vi den og sender returvejledning pr. mail. Vent venligst med at sende varen retur, til du har modtaget returvejledningen fra os.
Returvarer skal sendes til:
Mest Manga
Nybro Vænge 61
2800 Lyngby
Du betaler selv for returforsendelsen.
Du har ansvaret for pakken, indtil vi har modtaget den. Derfor anbefaler vi følgende:
Pak bøgerne grundigt ind, gerne med solid yderemballage og ekstra beskyttelse omkring hjørnerne, så de undgår skader under transport.
Send pakken med tracking, så du har dokumentation for afsendelsen, hvis pakken skulle blive væk undervejs.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Skader og fejl
Undersøg venligst din ordre, når du modtager den.
Kontakt os hurtigst muligt på info@mestmanga.dk, hvis varen er beskadiget, defekt eller forkert, så vi kan hjælpe dig med en løsning.
Skader, fejl og forkerte varer behandles ikke som almindelig fortrydelse, men efter reglerne om reklamation.
Ombytning
Ønsker du en anden vare, returnerer du den modtagne vare.
Når returneringen er godkendt og refunderet, kan du lægge en ny ordre på den vare, du ønsker i stedet.
Ved ombytning betaler du selv for returforsendelsen, da processen håndteres som en almindelig returnering efterfulgt af et nyt køb.
Refundering
Når vi har modtaget og gennemgået din returvare, giver vi dig besked pr. mail.
Ved brug af den lovpligtige 14 dages fortrydelsesret refunderer vi betalingen uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde refunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller indtil du har sendt dokumentation for, at varen er returneret.
Refunderingen sker til den oprindelige betalingsmetode, medmindre andet er aftalt.
Ved frivillig returret fra dag 15 til 30 refunderer vi beløbet, når vi har modtaget og godkendt varen.
Hvis du ikke har modtaget din refundering efter 15 hverdage fra godkendelsen, vil vi meget gerne høre fra dig på info@mestmanga.dk