Start med en serie der vækker din nysgerrighed. Mange nye læsere vælger action, fantasy eller humor, fordi historierne er lette at følge.
Folk og smag er dog heldigvis forskellige. Manga favner vidt og har noget for enhver. Gå på opdagelse, vælg noget spændende
...og skift spor hvis du får færten af noget, der passer dig bedre.
Ny til Manga?
Mange gode oplevelser venter.
Et godt sted at starte
Hvis du er nysgerrig på manga, men ikke helt ved hvor du skal begynde, er du landet det rette sted. Her finder du en overskuelig introduktion til de vigtigste ting, blandt andet hvorfor manga er noget særligt, hvordan man læser manga, hvilke genrer der findes, og hvilke serier der passer godt til nye læsere. Det er nemt at gå til, også selvom du aldrig har læst manga før.
Hvad kan manga?
Der findes altid en historie, der passer til dig
Manga rummer et stort udvalg af genrer og stemninger. Action, romantik, fantasy, sport, drama og meget mere. Uanset hvad du søger, findes der en serie med den helt rigtige energi og stemning.
Det visuelle gør læsningen levende
Manga kombinerer tekst og billeder på en måde der gør hver side interessant. Panelerne fører dig videre i historien, og den dramatiske stil og de mange detaljer gør det let at leve sig ind i den.
Du får historien tættere på
Mange kender anime fra tv, men manga går ofte endnu dybere. Der er plads til karakterer, følelser og små detaljer, og du følger fortællingen præcis som skaberen har tænkt den.
Du læser med både øjne og fantasi
Når du læser manga, afkoder du billeder, tekst og lydord i samme bevægelse. Det gør læsningen aktiv og levende.
Du møder en ny kultur
Manga giver indblik i japanske universer, følelser og æstetiske traditioner. Det er en anderledes måde at fortælle historier på, og det giver nye perspektiver og inspiration.
Hvad kan manga?
En historie til alle
Manga har mange genrer, så der er altid en serie der passer til smag og stemning.
Let og visuelt
Billeder og tekst arbejder sammen og gør læsningen levende og inspirerende.
Tættere på karaktererne
Manga går ofte dybere end anime og giver mere plads til detaljer og følelser.
Du læser med både øjne og fantasi
Du afkoder billeder, tekst og lydord i samme nu, og det gør oplevelsen levende.
Et nyt perspektiv
Med rod i japansk kultur giver manga et forfriskende nyt perspektiv.
Tips til dig, der vil i gang med manga
Start med det, der vækker din nysgerrighed
Vælg noget der tiltaler dig visuelt eller tematisk. Det vigtigste er at mærke hvad du har lyst til at åbne først.
Tag dig god tid til de første sider
Læseretningen kan føles anderledes i starten, men efter et par sider falder rytmen helt naturligt. Giv dig selv ro til at mærke tempoet og nyd billederne!
Gå på opdagelse i forskellige genrer
Manga er mere end action og fantasy. Der findes også romantik, hverdagsliv, sport, mystik og langsomme historier med fokus på følelser. Prøv lidt forskelligt, indtil du finder det, der rammer dig.
Hvordan læser man manga?
- Japansk læseretning går fra højre mod venstre, så en manga læses "omvendt". Det er en del af charmen!
- Du starter bogen fra den side, der normalt ville være bagsiden. Siderne læses så fra højre mod venstre.
- De fleste manga-bøger har en kort intro, som hjælper dig i gang.
- Efter få sider falder det helt naturligt.
Gå på opdagelse i mangaens genrer
Her på Mest Manga har vi sørget for at hver serie har sin eget lille univers, hvor vi skriver lidt om den, og hvorfor den har fundet vej ind i vores udvalg. Det gør det overskueligt hvis man bare vil hoppe lidt rundt og se hvad der kunne være spændende.
Et godt sted at starte er vores manga-serier opdelt i genrer.
Tre forslag at starte på
Det er faktisk ret let at finde noget godt at starte med som ny manga-læser. Folk og smage er heldigvis forskellige. Vælg bare noget der virker spændende for dig! Her er tre forslag, der hver kan noget forskelligt, og er lette at begynde med:
Sakamoto Days
Sjov og hurtig action. Fuld af energi fra første side.
Blue Lock
Fodbold, konkurrence og stærke karakterer. Hurtigt at komme ind i.
Witch Hat Atelier
Rolig og magisk fantasy med smukke tegninger.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken manga skal jeg starte med?
Hvad er manga?
Manga er japanske tegneserier, som ofte læses fra højre mod venstre. Historierne spænder bredt, fra action og fantasy til romantik, hverdagsliv og drama. Manga udgives som bøger og findes i mange genrer og stilarter.
Hvordan læser man manga?
Du starter fra den side der normalt ville være bagsiden, og læser fra højre mod venstre. Det samme gælder de enkelte paneler. Det kan føles anderledes i starten, men efter et par sider falder rytmen naturligt.
Hvordan udgives manga?
De fleste mangaer begynder som små kapitler i japanske uge- eller månedsmagasiner. Når der er nok kapitler, bliver de samlet i en bog som kaldes en tankobon. Det er de bøger vi læser herhjemme.
Er manga kun for unge?
Nej. Manga findes til alle aldre, fra børn og unge til voksne. Der findes serier med humor, alvor, romantik, sport, hverdagsliv, filosofi og mere komplekse temaer. Vælg efter stemning og interesser.
Er manga det samme som anime?
Anime er tegnefilm, mens manga er bøgerne. Mange anime-serier bygger på mangaen, men manga-versionen går ofte længere og giver flere detaljer. Hvis du har set en anime du kan lide, er det oplagt at prøve mangaen.
Er manga god til nye læsere?
Ja. Manga er let at gå til, fordi tekst og billeder arbejder sammen og gør historierne visuelle og tydelige. Mange oplever at det er en afslappende og inspirerende måde at læse på.
Hvor kan jeg lære mere om manga?
Gode steder at starte er MyAnimeList (MAL), som på mange måder fungerer som anime- og manga-verdenens IMDb. Her finder du beskrivelser, vurderinger og lister over populære serier. Du kan også besøge manga-fællesskaber på Reddit, for eksempel r/manga, hvor læsere deler anbefalinger, spørgsmål og erfaringer. Begge steder giver et hurtigt overblik over serier, genrer og stemninger.